Thyborøn Havns Fiskeriforening

Thyborøn Havns Fiskeriforening ønsker at være en attraktiv forening, man som fisker gerne vil være medlem af. Kontoret skal være et godt sted at komme, både som fisker og andre med tilknytning til fiskeriet. Vi lægger vægt på at være en god arbejdsplads, hvor den gode stemning smitter af på vores medlemmer og gæster. Vi er altid garant for en uformel snak og en kop kaffe ved det runde bord.

Tilskudsansøgning

Hvert år gives der tilskud til projekter, energioptimeringer, test eller lignende. Her har du også mulighed for at komme i betragtning. Ring, skriv eller kig forbi, så kan vi drøfte dine muligheder.

Administration

I dagens Danmark, er der meget administration, derfor hjælper vi gerne medlemmer med licenser, hyrekontrakter, anmeldelse af forsikringsskader, fartidserklæringer og meget andet.

Juridisk vejledning

Point-tildeling, fiskerikontrol, reguleringsbekendtgørelse og meget andet er nogle af de juridiske udfordringer, som fiskeriet står overfor. Hos THF har vi en jurist samt 2 eksperter i fiskeriet.

Mangler du hjælp, sparring eller ønsker at høre mere om THF?

Så sidder vi klar på kontoret til at hjælpe dig og dit skib.

Ring, skriv eller kom forbi - vi elsker besøg.